
Kommunal- og Regionsvalg 25
Demokratiet er ikke en selvfølge. Det er et resultat af generationers kamp, kompromiser og vilje til at tage ansvar. Samtidig ser vi verden over, hvordan krig, uroligheder og autoritære styreformer frarøver mennesker deres rettigheder, en påmindelse om, hvor sårbart demokratiet er.
At værne om demokratiet betyder, at vi hver især er med til at holde det levende. Det handler ikke kun om at møde op og stemme på valgdagen, men også om at engagere sig i fællesskabet, deltage i samtalerne og støtte de processer, der får beslutningerne til at ske.
I dag tager mange det for givet, at vi kan stemme, ytre os frit og deltage i valg. Men bag denne selvfølgelighed står et stort antal frivillige valgtilforordnede, som gør det muligt at omsætte demokratiets tillid til konkret handling på valgdagen.
I forbindelse med Kommunal- og Regionsvalget 2025 har vi i SAGA valgt at sætte fokus på netop disse nøglepersoner, og på, hvordan vi kan styrke deres indsats.
Hvad er en valgtilfordnet?
En valgtilforordnet hjælper med den praktiske afvikling af valget på valgstedet: tjek af valglisten, udlevering af stemmesedler, ro i lokalet og deltagelse i optællingen.
Hvem vælger de tilfordnede?
Det er kommunalbestyrelsen, der udpeger valgtilforordnede. Processen er forskellig fra kommune til kommune - nogle steder sker det over officielle ansøgninger andre igennem mails eller rekuttering.


